Eton Mess med studenterbrød og hindbærkompot

Nemmere kan det næsten ikke være at lave en super skøn dessert. Jeg er vild med studenterbrød, og har her 'leget med' den nemme, klassiske, engelske dessert Eton Mess dessert og brugt studenterbrød i stedet for marengs eller kiks/kage. Da der er hindbærmarmelade i studenterbrød, har jeg brugt hindbærkompot i desserten, for at holde den samme smag. Jeg tilsætter ikke sukker til fløden, når jeg pisker den, da studenterbrød er søde pga glasuren, og derfor kommer jeg heller ikke meget sukker i hindbærkompotten. Får du lavet for meget hindbærkompot, kan du bruge resten som marmelade eller på fx yoghurt eller is


Ingredienser

Til 4 glas

  • 2-3 stk studenterbrød, afhængigt af hvor store de er

Hindbærkompot *)

  • 100 g hindbær, friske eller fra frost
  • 2-3 spsk sukker, afhængigt af hvor sød du vil have kompotten **)

Til servering

  • 2½ dl piskefløde

*) får du lavet for meget hindbærkompot, kan du bruge resten som marmelade eller ovenpå fx yoghurt

**) bruger du syltesukker, vil din kompot blive lidt mere tyk

Sådan gør du

  1. Kom hindbærrene i en gryde og drys dem med sukker, så de kan trække saft. *)  Kog dem derefter til en kompot. Vurder selv, hvor grov eller fin, du vil have kompotten. Lad den køle af, når den er kogt
  2. Skær studenterbrødene i små firkanter

Servering

  1. Pisk fløden til flødeskum
  2. Anret desserten i glas i lag af studenterbrød, hindbærkompot og flødeskum (det må gerne se lidt rodet ud ('mess')) 

*) lad bærrene stå ca ½ time. Har du ikke tid til at vente på det, kan du komme 1 spsk vand i bunden af gryden