Asiatiske retter
Her hos os, holder vi utrolig meget af asiatiske retter og spiser ofte asiatisk mad - både herhjemme og på rejser. Det er især det thailandske køkken, vi er vilde med men også det vietnamesiske og indonesiske køkken. Vi elsker thaiernes mad, de sunde, sprødstegte grøntsager, supperne, omeletter og forårsruller og den måde, thaierne krydrer deres retter med chili, hvidløg, basilikum, koriander, citrongræs og limeblade. Disse krydderier, sammen med deres saucer såsom soyasauce, fiske- og østerssauce og kokosmælk, giver en harmonisk balance mellem stærkt, sødt, surt og salt. Og så er det lækkert at servere menuer, som thaierne gør, med 4-5 forskellige retter, der supplere hinanden, afsluttet med frugt eller en lille lækker dessert - det er altid en stor succes hos gæster
Også det japanske køkken har en stor stjerne hos os med sushi, misosupper og de elegante og fine retter, der kendetegner det japanske køkken
Herunder kan du finde opskrifter på
mange af mine lækre favoritter fra det autentiske asiatiske køkken samt
retter, som jeg har ladet mig inspirere til at kreere