Asiatisk fisk med grøntsager i kokossauce

Skøn asiatisk fiskeret med masser af grøntsager i lækker kokossauce. Fiskehandleren havde ikke noget torsk, som jeg ville have brugt, så derfor købte jeg mørksej. Mørksej er en torskefisk, og den egner sig faktisk fantastisk til retter, hvor man ville have brugt torsk, da den minder om torsken i både kød og smag. Har man lyst, kan retten ligeledes laves med laks.  Til retten her, skar jeg tynde stave af grøntsager, der ligesom fisken, har kort tilberedelsestid. Og saucen blev en kokossauce med gul karrypasta, tørrede limeblade, chili samt gurkemeje, der giver den smukke gule farve og samtidig har den gode egenskab at være antiinflammatorisk


Ingredienser

Til 4 personer

  • 700 g mørksej, lyssej, torsk eller laks
  • 125 g tigerrejer, kogte vannamei rejer kan sagtens bruges
  • 2 porrer
  • 2 røde peberfrugter
  • 3 gulerødder
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 håndfuld frosne majskerner
  • 125 g sukkerærter
  • 1 tsk rød eller gul karrypasta (den røde er stærkere end den gule)
  • friskpresset saft af ½ limefrugt
  • 4 limeblade, frosne eller tørrede
  • 1 ds kokosmælk
  • 2 spsk olie til stegning, fx sesam- eller kokosolie

Marinade

  • 1 frisk, finthakket rød chili
  • 4 spsk frisk, finthakket koriander
  • saft af 1½ limefrugt
  • 4 spsk sesamolie, alternativ olivenolie

1 spsk soyasauce

Til servering

  • 4 dl ris, jasmin eller basmati
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • evt 1 limefrugt i både

Sådan gør du

  1. Hvis du bruger frosne rejer, skal de tøes op
  2. Start med at lave marinaden ved at blande alle ingredienserne sammen i en skål, hvor også fisken kan være
  3. Skær fisken i tern på ca 2½ x 2½ cm og læg dem i marinaden sammen med rejerne. Vend forsigtigt rundt og stil skålen koldt, mens du forbereder resten
  4. Kog risene efter anvisning på pakken
  5. Skyl og skær peberfrugt og porrer i tynde stave
  6. Skyl og skær bladselleri i skiver på ca ½ cm
  7. Skræl eller skyl gulerødder og skær dem i tynde stave
  8. Skyl sukkerærter og skær dem i 2-3 skrå skiver
  9. Opvarm olien i en wok eller en pande med høj kant og steg fiskestykker og rejer hurtigt på begge sider. Tag fisk og rejer op på en tallerken
  10. Kom karrypasta og limeblade i wok'en/panden og vend det med den olie, der er tilbage.
  11. Kom grøntsager i wok'en/panden og vend dem godt rundt, så de lige bliver svitset
  12. Tilsæt kokosmælk og limesaft og læg fisk og rejer tilbage i wok'en/panden sammen med majs. Lad retten simre til fisken er mør, det tager ca 5 minutter. Tilsæt sukkerærter til slut, så de lige bliver varmet igennem
  13. Inden servering drysses med frisk koriander

Server retten med ris og limebåde