Pesto, cremer, salsa og dip
Der er så mange retter, hvortil man kan spise lækre pestoer, cremer og dips. Som lækkert tilbehør og som en uundværlig del af retten. Og ikke at forglemme - til snacks. En lækker tzatziki til en græsk ret eller salat, en skøn raita til indiske retter, hummus og baba ganoush sammen med andre små mezze som arabisk forret eller snacks. Og selvfølgelig guacamole til de mexicanske tortillas og tapas. Mange af disse dips og pestoer er ligeledes lækre i en sandwich eller wrap med skinke, laks eller kylling. Eller brug for eksempel pestoerne som salatdressing.
Det er ret sjovt at gå ud i naturen og finde ting, der kan bruges i madlavningen. Fx kan de friske, nye, fine lysegrønne bøgeblade fra bøgetræer og bøgehække blive til en lækker pesto eller dressing. Det samme gælder de små nye mælkebøtteblade.
Dyrker du basilikum i haven eller på altanen kan du lave små portioner til fryseren, så du har til hele vinteren. Du skal så blot vente med at tilsætte hvidløg og ost, til du skal bruge pestoen