En virkelig lækker tomatpesto, hvor smagen af både de soltørrede- og de friske tomater træder frem sammen med et touch af kapers og løg. Jeg lavede pestoen til en ret med stegt torsk, men pestoen er også vildt god til at smøre på brød, fx som appetizer eller som en del af en tapasmenu eller bare et hyggeligt mellemmåltid. Pestoen kan sagtens holde sig i køleskabet 3 - 4dage, så man kan sagtens lave en god portion
Ingredienser
til ca 3 dl pesto
- 8 cocktailtomater
- 150 g soltørrede tomater
- 3 fed hvidløg
- 1 lille rødløg
- 1 dl olivenolie
- 1 spsk kapers
- 2 tsk tørret oregano
Sådan gør du
Læg de soltørrede tomater i et ovnfast fad og drys hakket hvidløg og oregano over
Pil og skær rødløget i smalle både og læg disse ovenpå de soltørrede tomater
Skær de friske tomater i halve og læg dem ovenpå de soltørrede tomater. Hæld olivenolie over og bag tomaterne i ovnen i ca. 20 minutter ved ca. 180 grader (varmluft)
Blend tomaterne med kapers, salt og peber. Hvis pestoen er for tyk, kan der tilsættes lidt mere olivenolie