Bøgebladedressing

Det er ret sjovt at gå ud i naturen og finde ting, der kan bruges i madlavningen. Fx de friske, nye, fine lysegrønne bøgeblade fra bøgetræer og bøgehække. Man bliver så glad af den lysegrønne farve, og smagen af dem er frisk og let syrlig. Du kan høste bladene i maj måned, og heldigvis springer alle bladene ikke ud på sammen tid, så sæsonen bliver lidt længere. Jeg blander bladene i salater - de er gode sammen med fx ruccola - og derfor tænkte jeg, at de også kunne bruges til salatdressing. Og det kan de bestemt. Lav lidt ekstra, så du kan servere et lille glas af den smukke, grønne dressing ved siden af salaten. Det ser super indbydende ud

Prøv også min lækre bøgebladepesto

Og prøv min salat med varmrøget laks og bøgebladsdressing



Ingredienser

ca 1 dl dressing

  • ¾ dl olivenolie
  • ½ dl friskpresset citronsaft
  • 2 dl friske nye lysegrønne bøgeblade
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend i ca 2 minutter
  2. Hæld masse op i en si og lad den dryppe af. Pres al saften ud af bøgebladene
  3. Smag dressingen til med salt, friskkværnet peber og citronsaft