Kylling med quinoa og cashew med lime-chilisauce

Kylling med quinoa og cashewnødder er en virkelig sund, nem, lækker og asiatisk inspireret ret. Gulerødder, spidskål/hvidkål og bønnespirer er dejlige grøntsager, der ofte anvendes i asiatiske retter, og de beholder deres sprødhed efter at være blevet lynstegt. Kyllingebrystet er skåret i meget tynde strimler, så det ikke bliver for fremtrædende men indgår på linje med grøntsagerne. Og quinoaen erstatter ris. Saucen er simpel og passer super godt til grøntsagerne, og cashewnødderne giver knas på toppen


Ingredienser

2 personer

  • 1 dl quinoa, ukogt
  • 250 g kyllingebryst
  • 2 spsk olie til stegning
  • 1 stor gulerod
  • 125 g fintsnittet hvid spidskål eller hvidkål
  • 100 g bønnespirer
  • 1 rødløg, mellemstort

Chili-lime sauce

  • friskpresset saft + revet skal af 1 økologisk/ubehandlet lime
  • 3 spsk soyasauce
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 stk rød chili, fint hakket uden kerner

Topping

  • 1 lille håndfuld cashewnødder

Sådan gør du

  1. Kom quinoaen i en gryde og hæld 2 dl vand over. Lad quinoaen simre ca 10 minutter med låg, til vandet er absorberet
  2. Vask/skræl gulerod og skær den i tynde stave
  3. Snit kålen fint
  4. Pil løget, halver det og skær det i tynde skiver
  5. Skyl bønnespirer
  6. Skær kyllingen i meget tynde strimler
  7. Bland ingredienserne til saucen 
  8. Varm en wok eller pande med høj kant op til høj varme og rist cashewnødderne til de tager lidt farve. Læg nødderne op på et skærebræt og hak dem groft (lad evt nogle af dem være hele). Stil dem til side
  9. Tilsæt olie i panden og steg kyllingestrimlerne et par minutter til de bliver gyldne
  10. Tilsæt gulerod, spidskål, bønnespirer og løg og steg 2 minutter under omrøring
  11. Tilsæt quinoaen og saucen, rør det godt sammen og lad det stege 1-2 minutter
  12. Inden servering drysses med de hakkede cashewnødder