Salat med pak choy, sukkerærter og peanuts

En super lækker asiatisk inspireret salat med pak choy, sukkerærter, gulerod, agurk og peanuts. Salaten er nem at lave med få ingredienser, der skal snittes eller rives. Den asiatisk dressing er både sød, syrlig, salt og stærk. Jeg bruger altid de saltede peanuts, der passer super til dressingen og grøntsagerne, men de usaltede kan sagtens bruges Salaten er super til grill, stegt kylling, fisk, frikadeller, kødboller eller hvad du ellers bruger salat til


Ingredienser

Til 2 personer 
  • 1 stk pak choy, ca 150 g
  • 10-12 stk sukkerærter
  • 1 skoleagurk
  • 1  gulerod

Dressing

  • 1 spsk friskpresset limesaft, alternativt citronsaft
  • 3 tsk ristet sesamolie
  • 1 tsk sojasauce
  • 1 tsk riseddike, alternativt æblecidereddike eller anden næsten neutral eddike
  • 1 tsk sukker
  • 2  fed presset hvidløg
  • 1 hakket rød chili, vælg efter dine smagsløg til en lidt spicy salat

Topping

  • 1 forårsløg, snittet
  • 2 spsk ristede peanuts, gerne saltede
  • 1 spsk ristede kokosflager
  • evt lidt frisk basilikum, gerne thaibasilikum

Sådan gør du

  1. Hvis ikke du har ristede peanuts og kokosflager, starter du med at riste disse på en tør pande
  2. Skyl og snit pak choy fint
  3. Skyl sukkerærter og skær dem i 3-4 stykker
  4. Skyl eller skræl gulerod og riv den
  5. Skyl agurken og skær den i skiver
  6. Rør ingredienserne til dressingen sammen i en skål
  7. Kom alle grøntsagerne i en salatskål og vend dressingen i
  8. Top med hakket forårsløg, ristede peanuts, kokosflager og evt lidt frisk basilikum