Salat med stegt laks og belugalinser

Salat med stegt laks og belugalinser er en super lækker, meget nem og sund middagsret. Laksen skal steges, linserne skylles og dryppe af, og grøntsagerne skal snittes/skæres og det hele vendes i dressingen. Og vupti – så har du en skøn middagssalat. Jeg har brugt belugalinser, 'ganske almindelige' grøntsager og en simpel sennepsdressing. Laksen steger jeg i olie på panden, og så en skive brød til
Ingredienser
Til 2 personer
- 2 stk laksesteak
- salt og friskkværnet peber
- olie eller smør til stegning
Salaten
- ½ ds belugalinser, alternativt: grønne linser
- 2 store håndfulde groftsnittet salat efter eget valg – jeg brugte crisp salat
- 8 cherrytomater, gerne forskellige farver
- 1 skoleagurg/snackagurk
- 2 store runde radiser eller ca 4 aflange
- ½ rød peber
- 2 forårsløg
- 1 dl majs fra dåse eller optøede fra frost
- 1 stk avocado
- lidt sorte oliven
Dressing
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk æblecidereddike eller anden salateddike
- 1 stor tsk dijonsennep
- 1 tsk flydende honning
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- lime – eller citronbåde
- evt brød
Sådan gør du
Salaten
- Start med at blande ingredienserne til dressingen
- Hæld linserne op i en si, skyl dem grundigt med koldt vand og lad dem dryppe af
- Snit salaten groft og kom den i en skål
- Skyl cherrytomater, skær dem i kvarte og kom dem i skålen
- Skyl agurk og rød peber, skær dem i små tern og kom dem i skålen
- Skyl radiser og skær dem i tynde skiver
- Skyl forårsløg, snit dem og kom dem i skålen
- Kom majsene og de afdryppede linser i skålen og vend dressingen i
- Anret salaten på et fad eller på 2 tallerkener
- Tag avocadokødet ud af skallen med en ske, skær det i skiver på tværs og anret det på fad/tallerkener og pynt med sorte oliven
- Steg laksesteaks på panden i olie eller smør 5-6 minutter på hver side. Steg først med skinsiden nedad. Anret laksen sammen med salaten og server evt et stykke lækkert brød til

