Tortellini med balsamicotomater og serranoskinke

Tortellini med balsamicotomater og serranoskinke er en italiensk inspireret pastaret. Retten kan laves både vegetarisk eller med serranoskinke. Der findes mange varianter af tortellini, både med kød og uden. Når jeg laver retten vegetarisk, vælger jeg tortellini med ricotta og spinat, men der er mange muligheder. De balsamicobagte tomater giver en intens aromatisk smag (lidt a la salatdressing), hvilket gør, at den cremede flødesauce får et frisk touch. Det ristede pankorasp og græskarkerner giver lækkert knas på toppen (sammen med serrano, hvis ikke du laver vegetarisk) og er virkelig lækkert sammen med den karakteristiske rucola


Ingredienser

Til 4 personer
  • 500 g tortellini, vælg den variant du holder mest af (vegetarisk eller ikke vegetarisk)
  • 4 mellemstore tomater
  • 1/2 dl balsamico
  • 1 spsk olivenolie eller anden olie
  • ca 60 g serranoskinke, alternativ: parmaskinke – udelades for en vegetarisk ret
  • 4 fed hvidløg
  • 2 porre
  • 2 stængler bladselleri
  • 2½ dl madlavningsfløde
  • 1/4 dl soyasauce
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum
  • olie til stegning

Topping

  • 3 spsk græskarkerner
  • 3 spsk pankorasp
  • 50 g rucola
  • ca 40 g parmesan eller anden ost, der er god at rive
  • lidt hakket basilikum

Sådan gør du

  1. Kog tortellini efter anvisning på pakken, hæld vandet fra og vend  en lille smule olie i, for at forhindre at de klæber sammen. Gem lidt af vandet til evt at justere saucen
  2. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir
  4. Bland balsamico med 1 spsk olivenolie, lidt salt og friskkværnet peber i en skål
  5. Skyl tomaterne, skær dem i både (ca 2 cm) og vend dem i skålen. Læg tomaterne i en ene ende af bagepladen. Læg serranoskinken i den anden ende af bagepladen og bag det hele i den forvarmede ovn 10-12 minutter
  6. Pil og hak hvidløg fint
  7. Skyl porrer og skær dem i tynde skiver
  8. Skyl bladselleri og skær i skiver (ca 1½ cm)
  9. Hak basilikum fint
  10. Skyl rucola
  11. Varm lidt olie op på en pande med høj kant og rist pankorasp og græskarkerner til det bliver gyldent (græskarkernerne begynder nok at poppe). Tag op af panden og stil til side til topping. Tør panden af med køkkenrulle, hvis der er smulder i den og tilsæt lidt mere olie
  12. Steg hvidløg, porre og bladselleri et par minutter, til porrerne er er blevet bløde
  13. Tilsæt madlavningsfløde, soyasauce og friskkværnet peber og lad saucen simre et par minutter, til den tykner lidt. Juster evt med lidt af pastavandet for en tykkere sauce
  14. Vend de kogte tortellini i saucen sammen med basilikum – gem lidt til topping – og varm igennem
  15. Inden servering vendes de bagte tomater samt serranoskinke knækket i mindre stykker i

Server retten i dybe tallerkener/skåle toppet med rucola og drysset med det ristede pankorasp/græskarkerner, lidt basilikum samt revet ost