Trifli med traanebær og granatæble

Trifli med tranebær og granatæble er en super skøn og nem dessert. Da jeg bruger tranebær og granatæblekerner, har jeg vendt disse i fløde-yoghurtcremen i stedet for, som i en klassisk trifli, at lægge bærrene i lag med 'kage' og creme. Har du ikke lyst til at bruge alkohol til at dryppe over dine Ladyfingers, er et godt alternativ at bruge frugtsaft i stedet. Jeg drypper dessertvinen ned i bunden af glassene, så det nederste lag Ladyfingers suger det meste og bliver dejlig svampede. Det næste lag Ladyfiners drypper jeg ikke, så de forbliver (næsten) sprøde.  Du kan købe løse granatæblekerner, hvis du synes, det er nemmere end selv at pille kernerne ud af æblet. I Nettos bægere med granatæblekerner er der 80 g, så to bægere passer fint. Du kan lave triflien lige inden den skal serveres, så de øverste Ladyfingers stadig har 'bid', eller du kan lade triflien hvile, så Ladyfingers bliver bløde 


Ingredienser

Til 4 stk/glas

  • 8 Ladyfingers, afhængig af størrelsen på glassene *)
  • 8 spsk dessertvin, fx amaretto, sherry, portvin eller sød hvidvin**)
  • 1 granatæble, ca 160 g kerner heraf ***)
  • 150 g tørrede tranebær + 2 spsk af samme slags, som du drypper over Ladyfingers
  • 2 dl græsk yoghurt naturel ****)
  • 2 dl piskefløde
  • 1 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta
  • evt 1 spsk flormelis, afhængigt af hvor sød du vil have din creme

Topping

  • 50 g mørk chokolade, revet eller i flager
  • lidt granatæblekerner

*) alternativt kan du bruge grove stykker af en lagkagebund

**) hvis du ikke har lyst til alkohol, kan du bruge frugtsaft i stedet

***) du kan købe løse kerner, hvis du synes det er nemmere - om du bruger peæcis 160 g kerner eller mere, er ikke så vigtigt

***) jeg bruger den græske yoghurt med lav fedtprocent, men du kan også sagtens bruge den med 10 %

Sådan gør du

  1. Læg de tørrede tranebær i en lille skål og hæld 2 spsk dessertvin hen over. Lad dem stå og trække ca 15 minutter
  2. Pisk fløden til skum og vend yoghurt, vaniljesukker/-pasta og evt flormelis heri
  3. Lad tranebær dryppe af og vend dem i fløde-yoghurtcremen sammen med granatæblekerner – gem lidt granatæblekerner til topping

Anretning

  1. Bræk 4 Ladyfingers i grove stykker, læg disse i bunden af de fire  glas og dryp 2 spsk dessertvin ned i bunden af hver glas (Ladyfingers suger dessertvinen)
  2. Bræk de resterende 4 Ladyfingers i mindre stykker, læg dem over cremen 
  3. Slut af med et lag fløde-yoghurtcreme
  4. Top med revet chokolade eller chokoladeflager samt lidt granatæblekerner