Ananas er en fantastisk og anvendelig frugt. Lækker i salater, lækker i smoothies, lækker som juice, i desserter og kager. Jeg havde en ananas, der var blevet ret moden, og jeg er ikke tilhænger af madspild. Så inden ananassen blev grim og uspiselig, kogte jeg den til en grov kompot og brugte den til en helt fantastisk crumble. Kokos og passionsfrugt gav min crumble et yderligere eksotisk touch. Jeg valgte at lave 4 portions-crumbles og serverede flødeskum til
Ingredienser
Til 4 små tærteforme på 10 cm i diameter eller 1 stor på ca 21 cm i diameter
Ananaskompot
- ½ frisk ananas, gerne ret moden
- 2 - 3 spsk sukker, afhængig af hvor moden ananassen er
- 1 dl æblejuice
- 1 tsk vaniljesukker
Smuldredej
- 100 g hvedemel
- 4 spsk sukker
- 100 g koldt smør
- 2 spsk kokosmel
Topping
- kokosmel
- evt 1-2 passionsfrugter
Sådan gør du
- Skær top og bund af ananassen, del den i to stykker på langs og skræl den ene halvdel (den anden halvdel gemmes til anden brug). Sørg for at få de 'brune pletter' af. Fjern stokken og skær den halve ananas i små tern på ca 1 x 1 cm
- Kom ananasternene i en gryde sammen med sukker, vaniljesukker og æblejuice og kog det ved kraftig varme et par minutter. Skru ned og lad kompotten simre til der næsten ikke er mere væde tilbage (det tager ca 15 minutter), og du har en lidt grov kompot
- Tænd ovnen på 200 grader
- Imens blander du mel og sukker i en skål og smuldrer det kolde smør heri, til det får en konsistens som revet ost
- Kom ananaskompotten i 4 små eller 1 større tærteform og drys smuldredejen over
- Dag tærterne i ovnen ca 30 minutter til dejen er gylden og sprød
- Inden servering drysses med lidt kokosmel og evt passionsfrugt
Server din crumble lun med kold flødeskum