Arabisk oksekødsgryde med couscous og bønnefritter

    En lækker oksekødsgryde, der er inspireret af det arabiske køkken. Retten er oprindelig med lammekød, men jeg har erstattet dette med oksekød, som er perfekt til de duftende og velsmagende krydderier


Ingredienser

Til 4 personer
  • 600 g skært oksekød, alternativt kalvekød
  • 1 mellemstort løg
  • 1 solo hvidløg eller 3-4 almindelige hvidløgsfed
  • ca 3 cm frisk ingefær
  • 5 store gulerødder
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 ds tomatkoncentrat, 140 g
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 håndfuld rosiner
  • skal og saft af ½ ubehandlet/økologisk citron
  • 1 spsk olivenolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Til servering

  • 3 dl couscous
  • bønnefritter
  • 1 håndfuld ristede mandelflager
  • 1 håndfuld frisk mynte

Sådan gør du

  1. Start med bønnefritterne (se opskriften her)
  2. Rist mandlerne på en tør pande og stil dem til side til servering
  3. Pil og hak løg
  4. Skræl og riv ingefær
  5. Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver
  6. Riv skallen af citronen og pres derefter saften
  7. Skær oksekødet i passende tern
  8. Varm olien op i en gryde og sauter løg, hvidløg og ingefær
  9. Tilsæt oksekødet og brun det på alle sider
  10. Tilsæt koriander, kanel, kardemomme og røget paprika og rør det sammen med kødet
  11. Tilsæt gulerødder og lad det hele stege et par minutter
  12. Tilsæt tomatkoncentrat, hakkede tomater, bouillon, citronskal og -saft samt rosiner og lade det hele simre under låg til kødet er mørt
  13. Mens retten simrer, tilberedes couscous efter anvisning på pakken
  14. Inden servering drysses retten med frisk hakket mynte og de ristede mandler

Server med couscous (alternativ ris) og bønnefritter