Bagt blomkålssalat med kylling og spidskål

Bagt blomkålssalat med kylling og spidskål er en dejlig mættende og lækker måltidssalat. Blomkål er en sund grøntsag, som er fantastisk både rå og tilberedt. Til denne måltidssalat har jeg vendt blomkålen i olie og krydderier og bagt den. Kyllingen har jeg skåret i strimler og ligeledes vendt dem i olie og krydderier. Du kan vælge at give din salat et italiensk touch, et indisk eller mellemøstligt afhængig af, hvilke krydderier, du vælger. Krydderier fra disse tre køkkener passer super til både blomkål og kylling samt til de andre grøntsager i salaten. I stedet for at bage kyllingen sammen med blomkålen, kan du stege eller grille kylling og bruge salaten som tilbehør hertil. Uden kylling, er salaten en super læker vegetarisk måltidssalat – evt ned lidt lækkert brød til. Jeg serverer dressingen i en skål ved siden af, så man selv kan dosere. Det er også bedre at gemme en eventuel rest, hvis den er uden dressing
Ingredienser
Bagt blomkål
- 1 lille blomkål
- 2 spsk olivenolie eller anden olie
- 2 tsk tørrede krydderier efter eget ønske, fx karry, paprika, røget paprika, oregano, timian, chili, garam masala, tandori, spidskommen
- lidt salt og friskkværnet peber
- 1 lille håndfuld revet ost, fx parmesan eller anden god riveost – kan udelades
Kylling (spring over hvis du vil lave salaten vegetarisk)
- ca 200 g kyllingebryst
- 1 spsk olivenolie eller anden olie
- 2 tsk tørrede krydderier efter eget ønske *)
- lidt salt og friskkværnet peber
Salat
- 2 håndfulde fintsnittet hvid spidskål. Alternativt: rødt spidskål, hvid- eller rødkål
- lidt hjertesalat revet i grove stykker, anden salat kan sagtens bruges
- 1 håndfuld ærter, friske eller optøede fra frost
- 1/4 rød peber eller snackpeber
- 1 håndfuld persille, hakket
- 1 lille håndfuld saltede mandler. Alternativt: almindelige mandler, nødder, eller græskarkerner
Dressing
- 3 spsk olivenolie
- 3 spsk friskpresset citronsaft
- 1 stor tsk dijonsennep eller anden sennep
- 1 tsk flydende honning
- 2 forårsløg, fintsnittet
- lidt salt og friskkværnet peber
*) vælg krydderier, der 'passer til' dem, du har brugt til blomkålen. Bruger du fx oregano og timian på blomkålen, kan du bruge chili eller paprika på kyllingen (eller omvendt). Der er mange valgmuligheder
Sådan gør du
Bagt blomkål
- Lav små buketter af blomkålen og vend dem i en skål med olie, krydderier, salt og friskkværnet peber
- Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel blomkålsbuketterne herpå i den ene ende af pladen
- Riv evt ost hen over - kan udelades
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
Kylling (spring over hvis du vil lave salaten vegetarisk)
- Skær kyllingen i strimler/skiver ca ½ cm tykke og vend dem i en skål med olie, krydderier, salt og friskkværnet peber. Fordel kyllingestrimlerne på den anden halvdel af den beklædte bageplade og bag det hele ca 15 minutter til kyllingen er gennembagt
- Tag pladen ud af ovnen og lad blomkål og kylling køle lidt af, inden du samler salaten
Salat og dressing
- Mens blomkål og kylling bager og køler af, snitter du spidskålen, river hjertesalaten, skærer den røde peber i små tern og hakker persille og mandler/nødder
- Rør ingredienserne til dressingen sammen
Samling af salaten
- Læg det snittede spidskål på et fad og bland det med hjertesalaten
- Fordel den bagte blomkål, kyllingen, ærter og rød peber henover
- Drys med hakket persille og mandler/nødder
Server dressingen i en skål ved siden af salaten, så man selv kan dosere. Server evt lidt revet ost til

