Chokoladefudge med pebermynte

Chokolade, pebermynte og jul – mums! Denne herlige chokoladefudge er super nem at lave, og den passer fantastisk som juleguf (selvom den kan nydes hele året). Opbevar fudgen i køleskabet, men tag den ud lidt inden, den skal nydes, så den bliver lidt blød og lækker. Fudgen kan fryses


Ingredienser

  • 300 g mørk chokolade (70%)
  • 100 g mælkechokolade
  • 1 ds sødet kondenseret mælk (395 g)
  • 150 g smør
  • 1 spsk glucosesirup/sirup
  • 3 tsk pebermynteessens

Sådan gør du

  1. Beklæd en form eller et fad med bagepapir (mål svarende til 18 x 18 cm)
  2. Knæk chokoladen i mindre stykker og hak smørret
  3. Kom chokolade, smør, kondenseret mælk og sirup i en pande. Varm op ved lav varme under omrøring til chokoladen er smeltet
  4. Fjern fra varmen og rør pebermynteessencen i
  5. Hæld chokolademassen i fadet/formen og glat ud på toppen
  6. Afkøl i 2 timer eller til det har sat sig
  7. Skær fudgen ud i firkanter i den størrelse, du ønsker (dyp kniven i varmt vand og tør den under vejs)