Citron lemonade 

Hjemmelavet citronlemonade - en virkelig frisk og lækker tørstslukker i sommervarmen. For at udnytte citronerne helt efter at have lavet limoncello, lavede jeg  citronlemonade. Det er hurtigt og nemt, og en helt klassisk citronlemonade består bare af 3 ting: saften af citroner, sukker og vand. Server lemonaden blandet med vand eller danskvand og kom evt lidt mynte eller citronmelisse samt isterninger i inden du serverer den


Ingredienser

  • 150 g sukker
  • 1½ dl vand
  • saften af 8 økologiske/ubehandlede citroner (jeg brugte citronerne fra limoncello produktionen, men man behøver jo ikke lave limoncello først)

Til servering

  • isterninger
  • 1 skive øologisk citron
  • frisk mynte eller citronmelisse
  • 1-2 tynde skiver agurk, eller en strimmel agurk lavet med en kartoffelskræller
  • tilsæt koldt vand eller danskvand til limonaden har den styrke/smag, du ønsker

Sådan gør du

  1. Pres saften af citronerne
  2. Kom sukker og vand i en gryde og kog det op, til sukkeret er smeltet
  3. Tag det af varmen og tilsæt den friskpressede citronsaft
  4. Lad det køle af, og du kan drikke den lækreste citron lemonade