Forret. Vandmelon og skinke

Melon og skinke er bare et match in heaven. Til denne forret har jeg brugt vandmelon, så den får en ekstra friskhed. Jeg fandt en procsiutto crudo med trøffel i, så den brugte jeg, men alle slags prosciutti crudi kan bruges. Forretten er skøn og super nem at lave. Retten egner sig også fantastisk som snack eller som en del af et tapasbord. Se andre tapas-ideer her 


Ingredienser

Til 4 personer 

  • 4 stykker vandmelon a ca 6 x 2 x 1½ cm (målene er ikke helt så vigtige)
  • 2 tsk mangosirup – anden frugtsirup kan sagtens bruges
  • 4 skiver serranoskinke, parmaskinke eller anden prosciutto crudo
  • 4 skiver syltede rødbeder, skåret i små firkanter
  • 2 stk kiwi, skåret i firkanter, så der er 2-3 pr portion
  • lidt grøn pesto

Sådan gør du

  1. Skær 4 stykker vandmelon og smør dem med mangosirup. Lad dem stå på køl ½-1 time (hvad du har tid til, eller mens du forbereder resten)
  2. Læg rødbedeskiverne i en si, så de kan dryppe af. Skær dem derefter i små firkanter
  3. Skræl kiwier og skær dem i firkanter
  4. På tallerkener anrettes vandmelon med et stykke skinke over, og tallerkenerne pyntes med rødbedefirkanter og kiwi samt lidt pesto