Disse frokostmuffins er super lækre, og egentlig er det ikke 'bare' frokostmuffins. De kan nydes som mellemmåltid, en lille hapser på farten eller som en del af et morgenmåltid. Da de sagtens kan spises kolde, er de også velegnede i madpakken. De er nemme at lave og kan varieres med alle slags grøntsager, skinke (serrano- parma- eller kogt skinke) eller fx chorizo i stedet for kylling og bacon. Eller man kan lave grøntsagsmuffins. Jeg havde en rest kylling, så mit valg faldt på kylling og bacon sammen med en rest broccoli, jeg havde i køleskabet. Du kan sagtens lave for mange muffins, da de kan holde sig i køleskabet et par dage. Og de kan fryses.
Du kan bruge silicone muffinforme eller forme af papir/pap. Men uanset hvad, du bruger, så husk at sætte dem på en bageplade, før du fylder dem. De er noget 'levende' at flytte rundt på med fyld i
Ingredienser
12 stk
- en rest tilberedt kyllingebryst, ca 100 g
- 1 løg
- 100 g bacon
- 100 g broccoli
- 5 æg
- ½ dl mælk
- 3 spsk hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk paprika
- 1 stor håndfuld krydderurter
- 40 g revet cheddar ost
- salt og friskkværnet peber
- lidt olie til at smøre formene
Sådan gør du
Pil løg og skær det i små tern
Lav små buketter af broccoli og skær stokken i små tern
Hak krydderurterne
Riv osten
Skær bacon og kylling i små tern
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
Varm en pande uden fedtstof op og rist bacon til det har taget lidt farve
Tilsæt løg og broccoli og rist det med et par minutter
Bland mel og bagepulver i en skål, og pisk derefter æggene i sammen med mælk, salt, friskkværnet peber og paprika
Rør løg, bacon, broccoli i æggemassen og kom det hele i smurte muffinforme
Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 16-17 minutter.