Som man kan se i mange af mine salater, er jeg vild med at blande frugt og grønt i salaterne. Den skønne, ofte sødlige, frugt blandet med mere knasende grøntsager komplementerer hinanden virkelig godt. Det giver mange smagsoplevelser, og det ser så smukt ud. Det gør sig også gældende i denne Frugt og Grønt salat, som jeg serverer med en mellemøstlig Mango Amba Sauce som dressing. Den smukke gule mango, der bliver mere intens pga gurkemeje og de mellemøstlig-agtige krydderier er et virkelig godt match. Salaten kan stå alene som en lækker frokostsalat, eller den er fantastisk til grill, og man kan så også bruge mangosaucen til det kød, man griller
Ingredienser
Til 2 personer
- 2 store håndfulde salat, fx hjertesalat, lollo bionda eller romainesalat
- ½ mango
- 1/4 ananas
- 8-10 friske jordbær
- 1 avocado
- 10 cherrytomater
- 2 forårsløg
- 1 håndfuld friske blåbær
- 2 pitabrød
Mango Amba sauce (læs om saucen her)
- ½ moden mango
- saften af ½ limefrugt
- 1 fed hvidløg
- ¼ tsk sennepsfrø
- ¼ tsk cayennepeber
- ¼ tsk røget paprika
- ¼ tsk stødt gurkemeje
- ¼ tsk stødt kardemomme
- 1 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
- Skær pitabrødene i kvarte, læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl dem med olie og salt på begge sider
- Bag pitabrødene i ovnen i ca 10 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend dem derefter og bag den videre til de er gyldne og sprøde på den anden side. Det tager knap så lang tid på side nummer to - ca 5 minutter
Salaten
- Riv eller skær salaten i mindre stykker
- Skræl mangoen og skær i tern
- Skræl ananassen, skær den hårde midte af og skær i tern
- Skyl og halver de friske jordbær
- Skræl avocadoen og skær i tern
- Skyl og halver cherrytomater
- Skyl forårsløg og skær dem i skrå skiver på ca 2½ cm
Mango Amba sauce
- Skræl mangoen og kom kødet I en blender sammen med resten af ingredienserne til saucen og blend det hele til en lidt grov og cremet puré - du kan også blende saucen helt fin, hvis du foretrækker det