Galette med porrer og tomater

Super skøn og simpel galette med porrer og tomater. Galetten er nem at lave og er et fantastisk måltid sammen med en salat. Og bliver der noget af galetten til rest, er det super lækkert som frokost eller i madpakken

Prøv også  nogle af mine andre lækre galetter (middagstærter) - find opskrifterne her


Ingredienser

Til 2-3 personer
  • 1 rulle tærtedej
  • 6 mellemstore tomater, skåret i kvarte
  • 2 stk porrer
  • 1 tsk tørret timian + ½ tsk tørret rosmarin, alternativt: frisk timian og rosmarin
  • 125 g ricotta
  • 1 æg
  • 50 g soltørrede tomater, grofthakket
  • 2 spsk kapers, groft hakket
  • 3 fed hvidløg, fintrevet eller presset
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt olie til stegning + lidt til pensling af kanten på galetten

Topping

  • 5-6 cherrytomater, halverede
  • 50 g ristede mandelflager
  • lidt basilikumblade
  • 50 g revet parmesan eller anden ost, der er god til at rive

Sådan gør du

  1. Rør ricotta og æg sammen og rør derefter hakkede, soltørrede tomater, hakkede kapers og hvidløg i. Smag til med salt og friskkværnet peber. Stil det til side
  2. Skyl tomater og skær dem i kvarte
  3. Rens porrer og skær dem i ringe
  4. Varm lidt olie op på en pande og sauter porrer nogle minutter. Tilsæt tomaterne sammen med timian og rosmarin og steg ca 5 minutter ved middel varme. Krydr med salt og friskkværnet peber
  5. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  6. Rul tærtedejen ud på en bageplade, smør den med ricotta cremen men lad 3 cm være fri hele vejen rundt
  7. Læg porrer og tomater ovenpå ricotta cremen
  8. Fold de 3 cm af tærtedejen ind over fyldet og pres den lidt med fingrene
  9. Pensl kanten og drys den med lidt lidt salt, gerne flagesalt
  10. Bag galetten i den forvarmede ovne 30-35 minutter, til den er bagt, lysebrun og sprød
  11. Top galetten med halverede cherrytomater, ristede mandelflager, basilikumblade og revet parmesan og

Server galetten med en lækker salat til – du kan finde ideer til salat her