Når jeg en gang imellem dikker en drink, er det som regel gin og lime. Derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende at lave drinken om til en dessert. Og det blev faktisk meget vellykket og lækkert. En luftig, cremet, frisk og fløjlsblød dessert
Ingredienser
Til 6-8 personer
- 4 blade husblas
- 3 hele æg
- 3 spsk flormelis
- 3 spsk friskpresset limesaft + revet skal af en ubehandlet/økologisk limefrugt
- 1 dl gin
- 3 dl piskefløde
Pynt
- limeskiver
Sådan gør du
- Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i ca 10 minutter, mens du forbereder resten
- Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål
- Pisk æggeblommer og flormelis luftige og skummende
- Pisk æggehviderne stive
- Pisk fløden til skum
- Riv skallen af limefrugten og pres saften
- Kom husblassen i en lille gryde sammen med det vand, der følger med og smelt den ved middel varme. Rør i det - det går lynhurtigt. Tag gryden af varmen og tilsæt gin og limesaft. Lad det køle lidt af
- Rør husblasblandingen i de piskede æggeblommer lidt ad gangen
- Tilsæt limeskallen og vend de piskede æggehvider i
- Vendt til slut den piskede fløde i
- Kom fromagen i portionsglas eller en skål, hvis du foretrækker det. Stil på køl 3-4 timer
Inden servering pyntes med skiver af lime