Lækker og forfriskende hindbærlassi med kanel. Hindbær er lette og friske og kanel er en smule tung - derfor går de super godt sammen, når lassien er dejlig kold. Jeg drikker den til spicy mad, spiser den som dessert med en klump is i eller som morgenmad med drys og/eller bær
Ingredienser
til 3 - 4 glas
125 g hindbær
5 dl yoghurt, naturel
½ tsk stødt kanel
en håndfuld isterninger
hvis du ønsker en sød lassi, kan du tilsætte 1 spsk palme- eller rørsukker eller evt honning. Jeg gør det aldrig, da jeg synes, frugterne indeholder sukker nok i sig selv
Sådan gør du
- Skyl hindbærrene og kom dem i en blender sammen med isterninger, yoghurt, kanel og evt sukker/honning
- Blend det hele til det er cremet og lækkert og server i glas med sugerør eller i en skål med en klump vanille-is.