Hyldeblomstsirup er, som alt andet lavet af hyldeblomster, fantastisk lækker, og så dufter den vidunderlig af sommer. Siruppen smager himmelsk blandet med danskvand, over is eller fx som salatdressing
Prøv også mine andre sirupper, som du finder her
Ingredienser
Til 3-4 dl hyldeblomstsirup, afhængigt af hvor meget du koger det ind
- 15 hyldeblomstskærme
- 5 dl vand
- 2 dl sukker,, hvis du ruger rørsukker, bliver siruppen mere brun
- 1 ubehandlet/økologisk citron
10 friske citronmelisseblade og/eller mynteblade
Sådan gør du
- Skyl og skær citronen i skiver
- Klip stilkene af hyleblomstskærmene og fjern eventuelle dyr og grimme blomster. Du skal ikke skylle hyldeblomsterne, da meget af smagen sidder i dens pollen, men nøjes med at ryste og pille
- Kom hyldeblomstskærme, citronskiver, vand og citronmelisse/mynte i en gryde. Bring det i kog og lad det småsimre i 30 minutter
- Herefter sies hyldeblomst og citron fra gennem et klæde eller et kaffefilter og saften hældes tilbage i gryden
- Tilsæt nu 2 dl sukker. Bring saften i kog igen og lad den småsimre i ca. 15 minutter. Herefter skulle saften gerne være blevet til en tykkere sirup. Hvis du vil have den tykkere, lader du den koge lidt længere. Du kan tjekke konsistensen ved at tage en teskefuld op på en kold tallerken og lade den køle af
- Tag gryden af varmen og lad siruppen køle lidt af, inden den hældes på rengjorte flasker eller glas