Khalua mousse

Denne Khalua mousse er en virkelig lækker dessert, og den er nem at forberede, også i god tid inden servering. Den er luftig, cremet og fløjlsblød, smelter på tungen og har en fantastisk harmoni mellem kaffelikøren og chokoladen. Dine gæster vil elske den, men lav den også som selvforkælelse


Ingredienser

Til 4-6 personer

  • 75 g mørk chokolade
  • 4 blade husblas
  • 4 æggeblommer
  • 2 spsk flormelis, almindelig sukker kan bruges
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 dl Kahlua (kaffelikør)

 

Pynt:

  • flødeskum, hakket mørk chokolade, hakkede nødder eller bær

Tip:

En mørk chokolade med orange er et rigtig godt alternativ til den rene, mørke chokolade i moussen

    Sådan gør du

    1. Hak den mørke chokolade fint og stil den til side
    2. Læg husblassen til udblødning i en skål med koldt vand. Lad den stå ca 10 minutter, mens du forbereder resten
    3. Pisk æggeblommer og flormelis lyst og cremet
    4. Pisk fløden til skum
    5. Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i microovn
    6. Kom husblassen i en lille gryde sammen med det vand, der følger med og smelt den ved middel varme. Rør i det - det går lynhurtigt
    7. Rør Khalua i husblassen og rør det derefter i den hvide chokolade lidt ad gangen for at undgå klumper
    8. Rør det piskede æg i Khalua/chokoladeblandingen og vend derefter den piskede fløde heri
    9. Vend til sidst den hakkede mørke chokolade i Khalua moussen
    10. Kom moussen i portionsglas, eller en skål hvis du foretrækker det, og stil på køl i ca 3 timer