Når vi rejser, elsker jeg at lade mig inspirere af maden de steder, vi kommer. Det er sjovt at prøve at lure, hvordan retterne er lavet, hvilke krydderier og andre ingredienser, der er brugt.
I dette tilfælde gik det nemt. Vi var på en safarilodge i Sydafrika, og kokken var så glad for, at jeg var begejstret for hans ret, at han forærede mig opskriften. Kokken hedder Steven.
Ingredienser
til 4 personer
- 4 stk kyllingebryst
- 1 stort løg
- 4 fed hvidløg
- 2-3 cm ingefær
- 2 spsk mild karry
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse kokosmælk
- 2-3 spsk olivenolie til stegning
- salt og peber
Tilbehør til retten
- 4 tomater
- 2 forårsløg
- lidt basilikumblade
- 1 rød snackpeber
- lidt citronolie eller olivenolie blandet med citronsaft til dressing
- kokosmel
Sådan gør du
- Skær kyllingebrysterne i tern i en størrelse, der kan spises med en ske og gnid dem med salt og peber
- Hak løg, hvidløg og ingefær
- Rist karryen i olien. Kom kyllingestykkerne i og rist på alle sider indtil de er lysebrune
- Skru lidt ned og tilsæt løg, hvidløg og ingefær og rist det med nogle minutter
- Tilsæt tomat og kokosmælk og bring det i kog. Lad retten simre under låg ca. 15 minutter til kyllingen er mør. Hold retten varm mens du koger ris samt laver tilbehøret
- Skær tomaterne i små tern, forårsløgene i tynde ringe og basilikumbladene i små stykker Bland det sammen og fordel det i 4 små skåle og hæld lidt citronolie over
- Hæld lidt kokosmel op i 4 andre små skåle
- Skær snackpeberen i tynde ringe, som skæres midt over og put dem i 4 andre små skåle
- Varm kyllingeretten igennem og anret den i skåle med en skål ris, en skål tomatsalsa og en skål kokosmel til hver