Kylling og kikærter i cashewnødde sauce

Jeg har ladet mig inspirere af det indiske køkken til at lave denne herlige ret, som både er god som vegetarret og som kyllingeret. Saucen er dejlig cremet, frisk med den røde peber og knasende med cashewnødderne. Ris er perfekt til denne ret, men et lækkert naanbrød er også super - og det ene udelukker i virkeligheden ikke det andet. 

Prøv også andre af mine opskrifter med bælgfrugter


Ingredienser

Til 4 personer
  • 500 g kyllingebryst
  • 1 dåse kikærter *)
  • 1 løg, mellemstort
  • 1 solo hvidløg eller 3-4 almindelige fed hvidløg
  • 1 lille broccoli
  • 1 rød peber
  • 2 tsk garam masala
  • 2 tsk stødt gurkemeje
  • 1-2 tsk tørrede chiliflager - vurder efter dine smagsløg, hvor spicy du vil have retten
  • 1 ds kokosmælk, 400 ml
  • ½ ds tomatkoncentrat, 70 g
  • 60 g cashewnødder
  • saften af ½ citron
  • 2 spsk rosiner
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt olivenolie til stegning

Til servering

  • lidt cashewnødder
  • lidt rosiner
  • lidt frisk koriander
  • kogte ris efter eget valg

*) du kan også bruge 300 g tørrede kikærter, som du tilbereder efter anvisning på pakken

Sådan gør du

  1. Hæld kikærterne op i en si, skyl dem godt med koldt vand og lad dem dryppe af
  2. Pil løget og skær det i små tern
  3. Pil hvidløg og hak det fint
  4. Skyl den røde peber og skær den i tern
  5. Lav små buketter af broccolien og skær stænglen i små tern
  6. Skær kyllingebrystet i små tern - undlad hvis du vil lave retten vegetarisk
  7. Varm olien op i en gryde eller pande med høj kant og rist kyllingeternene på alle sider ved høj varme
  8. Skru ned for varmen og steg løg og hvidløg med et par minutter
  9. Tilsæt garam masala, gurkemeje og chiliflager og rist dem med et minut
  10. Tilsæt kokosmælk, citronsaft, tomatkoncentrat, kikærter, broccoli, peberfrugt og cashewnødder, lad det hele koge op og lad det derefter simre under låg til kyllingen er mør (ca 5 minutter)
  11. Tilsæt derefter rosinerne og smag til med salt og friskkværnet peber

Server retten med ris og drysset med lidt cashewnødder, rosiner samt frisk koriander

Tip: har du lyst til at lave retten vegetarisk, springer du punkt 6 og 7 over