Jeg er vild med karryretter, og jeg holder utrolig meget af at spise laks. Så kombinationen er, for mig, oplagt. Til denne laksekarry med aspargesbroccoli har jeg ladet mig inspirere af det indiske køkken mht krydderier i karrypastaen, så smagen er anderledes, men ikke ringere, end de forskellige thai karry'er. Aspargesbroccoli er en lækker grøntsag, som passer super i retten sammen med tomater og rød peber. Det er nemt at lave karrypastaen selv, og har du ikke en morter, kan du bruge en kagerulle eller en blender. Du kan servere kogte ris til retten eller stegte kartofler. Alternativt kan du servere quinoa, perlebyg eller blomkålsris
Ingredienser
Til 4 personer
Karrypasta
- 3 fed hvidløg, hakket
- 3 cm ingefær i skiver
- ½ tsk sennepsfrø
- ½ tsk fennikelfrø
- 1 tsk spidskommenfrø
- ½ tsk korianderfrø
- 1½ spsk madras karry, anden mild karry kan bruges
- 2 små grønne chili, hakket fint. Vurder mængden efter dine smagsløg til en middel spicy ret
Desuden
- 600 g laksesteak eller filet i ca 3 cm stykker
- 2 spsk solsikkeolie eller anden olie til stegning
- 1 løg
- 4 tomater
- 1 pose aspargesbroccoli
- 1 rød peber
- 1 lille dåse kokosmælk, 270 ml
Topping
- 2 spsk ristet kokosmel
Til servering
- 1 lime skåret i både
- kogte ris eller stegte kartoffelskiver
- evt chutney, den variant du bedst kan lide
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til karrypastaen sammen i en morter og stød dem til en pasta. Har du ikke har en morter, kan du bruge en kagerulle eller en blender. Stil pastaen til side
- Rist kokosmel på en tør pande og stil det til side til servering
- Kog risene efter anvisning på pakken. Serverer du kartofler skræller/skyller du dem, skærer dem i tynde skiver og rister dem i lidt olie på en pande til de bliver gyldne og sprøde
- Skær 'toppen' af aspargesbroccoli. Skær derefter stænglerne i skrå skiver på 2-3 cm
- Skyl og hak tomaterne
- Skyl og skær den røde peber i små firkanter
- Pil og hak løget
- Skær laksen ud i tern på ca 3 cm x 3 cm
- Varm 2 spsk olie op i en pande til middel varme og rist løg 3-4 minutter, til de er blevet bløde
- Tilsæt karrypastaen og rist under omrøring yderligere 2 minutter
- Tilsæt tomater, karryblade, aspargesbroccoli, både 'top' og stængler, og rød peber og rist 2 minutter
- Tilsæt kokosmælk og ½ dl vand og bring i kog
- Tilsæt laksen, smag til med salt og peber og lad retten simre ca 5 minutter, til laksen er kogt
- Inden servering drysses med den ristede kokosmel, og retten serveres med limebåde, kogte ris eller stegte kartofler samt chutney