Marcipansmåkager. Verdens nemmeste julesmåkager

Disse småkager, der er lavet af rå marcipan er bare så nemme, at de må laves. De består af to ingredienser: en rulle rå marcipan samt kanelsukker drys. Og så behøver du blot en bageplade, et stykke bagepapir og en ovn - og vupti, på ca 20 minutter har du de lækreste julesmåkager, der kan spises hele året


Ingredienser

  • 1 rulle rå marcipan
  • kanelsukker drys - blandingsforhold mellem sukker og kanel som til risengrød. Mit forslag er 2 tsk sukker til 1 tsk kanel



Sådan gør du

  1. Varm ovnen op til 190 grader (varmluft)
  2. Skær marcipanen i tynde skiver på 2-3 mm - sørg for at din kniv er ret skarp
  3. Læg marcipanskiverne på en bageplade med bagepapir og drys dem med kanelsukker
  4. Bag marcipansmåkagerne i 5-8 minutter - de skal lige have lidt farve i kanten

Vær opmærksom på, at marcipankagerne stadig er bløde, når du tager dem ud af ovnen - de bliver hårde, men ikke knasende, når de køler af