Mexi-bowl med kylling og sort bønnemos
Det ser måske lidt voldsomt ud, men er det overhovedet ikke. Både mexi-bowlen og den sorte bønnemos er nemt at lave, og så er det en super lækker og sund ret med bælgfrugter og grøntsager. Bønnerne har et højt indhold af protein, masser af kostfibre samt vitaminer og mineraler. Og en bowl er hyggelig at spise både sammen med familien og med gæster
Ingredienser
Sort bønnemos
- 2 ds sorte bønner *)
- 2½ dl grøntsagsbouillon eller hønsebouillon
- 1 solo hvidløg eller 3 almindelige fed hvidløg
- 1 løg, mellemstort
- saft af ½ limefrugt
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk stødt koriander
- ½-1 tsk chiliflager – kan udelades, hvis du bruger stærk salsa
- 2 dl salsa – vælg om du vil have mild eller stærk – brug resten til servering (jeg synes, Netto's salsa er super god)
- salt og friskkværnet peber
Kylling
- 500 g kyllingebryst
- 1 tsk af hver: stødt spidskommen, stødt koriander og tørret oregano
- 2 tsk røget paprika
- salt og friskkværnet peber
- 2 spsk olivenolie
- 100 g cheddar ost – kan udelades
Salat
- 500 g kartofler eller søde kartofler
- 1 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 1 hjertesalat
- 1 lille rødt spidskål
- 4 forårsløg
- 2 avocado
- 3-4 cornichoner skåret i skiver/portion
- 1 lille håndfuld frisk koriander
- et par spsk salsa/portion
Til servering
- limebåde af 1-2 limefrugter
- en portion sort bønnemos
- resten af salsaen, der er tilbage fra bønnemosen
- evt nachos
- evt
revet cheddar ost eller anden ost
*) røde kidneybønner kan også bruges, så det bliver rød bønnemos i stedet
Sådan gør du
Sort bønnemos
- Har du brugt bønner, der har stået i blød, koger du dem efter anvisning på pakken. Har du brugt bønner fra dåse, hælder du dem op i en si, skyller dem med koldt vand og lader dem dryppe af
- Pil og hak løg og hvidløg
- Varm olivenolie op i en gryde og sauter løg og hvidløg et par minutter
- Tilsæt bønner, bouillon, koriander og evt chiliflager, bring det i kog og kog 1 minut
- Tilsæt limesaft og salsa og blend det hele med en stavblender eller kom det i en almindelig blender
- Kog mosen igennem til den tykner og smag den til med salt og friskkværnet peber
Salat
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
Skræl eller vask kartoflerne og skær dem i mundrette tern, som kommes i en skål og vendes i olivenolie tilsat salt og friskkværnet peber
Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel kartoflerne herpå. Bag kartoflerne i ca 15 minutter, til de bliver sprøde
Imens kartoflerne bager, kan du snitte grøntsagerne og tilberede kyllingen
- Snit spidskålen fint
- Riv eller skær hjertesalaten i mindre stykker
- Skræl avocado og skær dem i skiver
- Skyl forårsløg og skær dem i skrå skiver
- Skær cornichoner i skiver
Kylling
- Kom 2 spsk olivenolie og krydderierne i en skål
- Skær kyllingebryst i mundrette tern og vend dem i krydderiblandingen
- Opvarm en pande til middel varme og steg kyllingeternene, indtil de er gennemstegte
- Har du lyst, kan du vende de varme kyllingetern i cheddar ost, så den smelter rundt om kyllingestykkerne
- Anret kylling, kartofler og salat i portionsskåle eller på et fad sammen med salsa
Server den sorte bønnemos til sammen med limebåde