Pasta med pesto, rejer og zucchini

En super nem og lækker pastaret med få ingredienser. Vælg selv mængden af chili, samt om du vil have kernerne med. Har du ikke lyst til at blande pestoen med hvidvin, kan du bruge bouillon i stedet. Du kan tilføje lidt pastavand, hvis du ønsker saucen tykkere. Og det gør saucen lidt mere cremet, da det indeholder stivelse. Server retten med fx en grøn salat og/eller et stykke lækkert brød til


Ingredienser

Til 2 personer

  • 200 g store rejer fra frost, fx kogte vannamei rejer
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 røde chili
  • 1 zucchini (courget)
  • 200 g tørret pasta eller 300 g frisk pasta
  • 3 spsk grøn pesto
  • ½ dl hvidvin eller grøntsagsbouillon/klar bouillon
  • 1 spsk olivenolie eller anden olie
  • evt lidt pastavand for at tykne saucen

Topping

  • lidt frisk, hakket basilikum eller persille

Sådan gør du

  1. Tø rejerne op og dup dem tørre
  2. Pil og hak hvidløg og hak chili, med eller uden kerner. Kernerne gør retten mere spicy
  3. Skyl zucchini og kør den gennem en spiralizer *)
  4. Kog pastaen efter anvisning på pakken og lad den dryppe af i en si. Gem lidt af pastavandet, hvis du vil have saucen lidt tykkere
  5. Rør pesto og hvidvin eller bouillon sammen i en skål og vend pastaen heri
  6. Varm olien op i en pande og rist hvidløg og chili 1 minut
  7. Tilsæt rejerne og rist 1 minut
  8. Bland zucchinistrimlerne i og rist yderligere 1 minut
  9. Bland pasta incl pesto i, vend det hele godt sammen og varm igennem
  10. Drys med basilikum eller persille inden servering
  11. Server retten med lækkert brød og evt en grøn salat til

*) har du ikke en spiralizer, kan du bruge en kartoffelskræller eller et mandolinjern. Så bliver strimlerne bredere end med en spiralizer, men det er også fint