Pasta med svampe og bacon

Pasta med svampe og bacon i fløde- hvidvinssauce er en super nem, super god og velsmagende pastaret. Retten er dejlig nem at lave. Den kræve kun lidt snitten, kogning af pasta og en lækker sauce. Der er ikke mange grøntsager i retten, så derfor er en lækker salat god at servere til. Du kan lave en tomatsalat, en grøn salat eller en kålsalat, for blot at nævne nogle ideer. Du finder mine mange salater her


Ingredienser

Til 4 personer

  • 250 g champignon, både brune og hvide kan bruges
  • 1 stk løg
  • 4 fed hvidløg, revet eller presset
  • 200 g bacon
  • 2 tsk tørret oregano
  • 2 tsk paprika
  • 400 g pasta
  • 1 1/2 dl hvidvin
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 1 håndfuld persille, hakket
  • evt pastavand
  • olie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Topping

  • revet parmesan eller anden ost, der er god til at rive


Sådan gør du

  1. Rens champignon og skær dem i skiver
  2. Pil løg og hvidløg og hak det fint
  3. Hak persillen med en kniv
  4. Skær bacon i tern
  5. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Imens pastaen koger, går du videre med resten*)
  6. Varm en pande op med en lidt olie og steg svampene gyldne
  7. Tilsæt bacon løg og hvidløg. Lad det stege videre i 4-5 minutter ved middel varme
  8. Tilsæt paprika og oregano og rør det godt sammen
  9. Hæld hvidvin i panden og lad det koge lidt ind
  10. Tilsæt derefter fløde og evt lidt pastavand til at justere tykkelsen
  11. Smag til med salt og friskkværnet peber og vend den kogte pasta i saucen sammen med den hakkede persille

Server retten med revet parmesan eller anden ost, der er god som revet

*) du kan koge pastaen, til den er næsten nok. Så kan du lade den stå i vandet, til du er klar til at blande den i saucen