Rabarbersirup er endnu en fantastisk måde at anvende sommerens rabarber. Siruppen er virkelig lækker på is, på yoghurt eller andre morgenmadsprodukter, på jordbær eller i en salatdressing. Jeg er vild med det
Prøv også mine andre sirupper, som du finder her
Ingredienser
Til ca 2 dl rabarbersirup, afhængigt af hvor meget du koger det ind
- 3 dl vand
- 200 g rabarber
- 100 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du
Skær blade og bund af rabarberne og skær dem i stykker på 1½ -2 cm
Kom rabarber og vand i en gryde og kog det op. Læg låg på og lad det simre i ca 20 minutter. Si derefter saften
Kom rabarbersaften tilbage i en gryde sammen med sukker og vaniljesukker og kog siruppen ind i ca 30 minutter uden låg. Det tykner først, når det køler ned. Du kan tjekke tykkelsen ved at tage en lille smule op på en kold tallerken og tjekke, hvor flydende den er, når den køler af. Ønsker du siruppen tykkere, lader du den koge længere tid
Hæld siruppen på atamonskoldede flasker eller glas og opbevar køligt