Rabarbertærte med marcipan
Jeg elsker, når jeg kan gå ud og plukke de første rabarber om foråret. Denne gang blev de forvandlet til en rabarbertærte med en sprød mørdejsbund, de friske syrlige rabarber samt en marcipancreme (der var lidt marcipan tilbage fra julen, og det var vist på tide at få det brugt). Selvfølgelig kan rabarbertærten laves ligeså længe, det er rabarbersæson – og den er heldigvis lang, og den kan faktisk også laves med frosne rabarber. Så skal du blot passe på, at de ikke er for våde, når du bruger dem
Ingredienser
Tærteform Ø21-22 cm
Tærtebund – du kan også vælge den nemme løsning: en færdiglavet, købt tærtedej. Så springer du blot punkt 1 i "sådan gør du" over
- 150 g mel
- 50 g flormelis
- 90 g smør, koldt fra køleskabet
- ½ æg
Fyld
- 75 g smør, blødt
- 60 g flormelis
- 2 æg
- 150 g marcipan
- ca 300 g rensede rabarber
Sådan gør du
Tærtebund
- Bland mel og flormelis og smuldr smørret heri. Pisk forsigtigt ægget sammen og kom halvdelen i dejen til at samle den med.(du skal kun bruge ½ æg) Læg dejen på køl ca 20 minutter
- Skær enderne af rabarberne, skyl dem og skær dem i skrå, korte stykker
- Riv marcipanen groft og riv citronskallen
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
- Smør en tærteform med lidt smør. Rul dejen ud, beklæd tærteformen, og prik dejen med en gaffel. Bag tærtebunden ca 15 minutter
Imens laver du fyldet
- Del æggene i to skåle – en til blommer og en til hvider
- Pisk det bløde smør sammen med flormelis og pisk marcipanen i
- Pisk æggeblommer i lidt ad gangen
- Pisk æggehviderne stive, rør først halvdelen i smør-marcipan blandingen sammen med revet citronskal og saft og dernæst vendes resten af æggehviderne i
- Vend halvdelen af rabarberne i marcipancremen og fordel den over den forbagte tærtebund. Hvis tærtebunden er bulet op under forbagningen, presses den forsigtigt ned igen
- Fordel de sidste rabarber over cremen og pres dem lidt ned
- Bag nu tærten videre i ca 25 minutter, til den bliver lysebrun og sprød
Server rabarbertærten med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis