Salat med agurk, granatæblekerner og asparges

En frisk salat, der kombinerer grøntsager og frugt - en kombination, jeg holder meget af.

Til denne salat har jeg brugt agurk, asparges og granatæblekerner. Salaten er simpel og hurtig at lave og kan bruges som tilbehør til al slags grill, både kød og fisk, især er den velegnet til laks, eller til pastaretter. 



Ingredienser

  • 1 agurk
  • ca 10 grønne asparges
  • kerner fra ½ granatæble (afhænger af størrelsen på granatæblet)
  • sorte oliven
  • ½ citron
  • hvid balsamico creme

Sådan gør du

  1. Hæld kogende vand over aspargsene og hæld det fra med det samme. Lad dem køle af mens du laver resten
  2. Skyl agurken og skær den i passende skiver
  3. Skær granatæblet midt over og pil så mange kerner ud, du vil bruge
  4. Skær den halve citron i 4 mindre stykker - er I flere end 4, bruges så meget citron, at man kan få et stykke hver
  5. Fyld oliven i en lille skål
  6. Knæk aspargsene i passende stykker
  7. Anret det hele på et fad og hæld den hvide balsamico creme over