Solbærsaft

Solbærsaft er sommer på flasker. Skønne, skønne sorte bær forvandlet til den dejligste saft. Nyd saften med danskvand og isterninger i varmen eller gem den til vinter og brug den til en varm solbærtoddy. Den kan også koges ind til en herlig solbærsirup


Ingredienser

  • 1000 g solbær
  • 8 dl vand
  • 350 g sukker

Sådan gør du

  1. Skyl solbærrene grundigt, kom dem i en gryde med vand, kog det op og lad det simre under låg i ca 20 minutter.
  2. Si saften gennem et bomuldsklæde, og kom den i en ren gryde sammen med sukker.
  3. Kog det op og lad saften koge 15 minutter uden låg. Hvis der dannes skum på toppen, fjernes det med en ske.
  4. Hæld den færdige saft på rengjorte flasker, evt skyllet med Atamon eller spiritus