Spidskålssalat med dild og sennepsdressing

Spidskålssalat med dild er en super nem, hurtig og lækker sommersalat (som også kan nydes resten af året). Salaten har en lækker sprødhed fra spidskål og peber, en dejlig sødme fra ærter samt den karakteristiske dildsmag. Det hele vendes i en nem og velsmagende sennepsdressing. Salaten passer stort set til alt, hvad man serverer salat til. Den er også super som en frokostsalat med lækkert brød til. Du kan sagtens lave salaten i forvejen, men vent med at vende dressingen i til den skal serveres


Ingredienser

Til 4 personer som tilbehør 

Spidskålssalat

  • 1 stk spidskål
  • 200 gram friske eller frosne ærter
  • 1 stk grøn peber, alternativ en grøn snackpeber
  • 1 lille potte frisk dild

Sennepsdressing

  • 1 citron, saften heraf
  • 1 tsk sennep, fx dijonsennep
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk flydende honning
  • lidt salt og friskkværnet peber

Topping

  • lidt dild og ærter
  • lidt hakket persille
  • evt lidt grøn chili i tynde skiver, hvis du har lyst til lidt spicy

Sådan gør du

  1. Start med at blande ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Smag til med salt og friskkværnet peber
  2. Bælg ærterne eller tø dem op i koldt vand (så bevarer de farven), hvis du bruger frosne ærter. Lad dem dryppe godt af – gem lidt til pynt
  3. Snit spidskålen fint
  4. Skyl den grønne peber og skær den i tynde strimler
  5. Hak dilden groft – gem lidt til pynt
  6. Bland spidskål, peber, ærter og dild i en salatskål eller på et salatfad. Vend forsigtigt dressingen i og og pynt med lidt dild, ærter og hakket persille