Tacowrap med røget hellefisk

En super nem frokost, hvor du bare ruller salat, hellefisk samt strimler af snackpeber ind i en tacowrap der ristes på en brødrister. Jeg varierer rullen afhængigt af, hvad jeg har i køleskaber. Røget laks, gravad laks eller skinke er også lækkert at rulle i en wrap. Det samme gælder en rest stegt kylling eller andet kød. Wrapen er også ideel til madpakken.


Ingredienser

pr person som frokostret

  • 1 tacowrap
  • et par skiver røget hellefisk 
  • ½ snackpeber skåret i strimler
  • nogle salatblade


Sådan gør du

  1. Læg wrapen på køkkenbordet
  2. Dæk halvdelen af den med salat, læg den røgede hellefisk over og derefter peberstrimler.
  3. Wrapen rulles og ristes på brødristeren
  4. Dressing efter ønske - jeg brugte pebercreme med chili og oregano
  5. Lidt sundt pynt - jeg brugte her snackgulerødder, tomat, agurk og ananas