Sunde ingredienser, masser af vitaminer og mineraler, toppet op med hellefisk og æg - så har man en nem og lækker frokost
Ingredienser
pr person i små skåle eller i én stor
- en god håndfuld hakket grønkål
- 1 tomat, lille størrelse
- ca 3 cm agurk
- 10 g rød peberfrugt
- ½ clementin
- ca 50 g røget hellefisk i skiver
- 1 æg
- lidt olie til stegning af æg
Dressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk kryddereddike, jeg brugte min eddike med chili og appelsen
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Læg hakket grønkål i skåle/skålen
- Skær tomat, agurk og peberfrugt i små tern og fordel det over grønkålen
- Skræl clementinen, skær bådene i 4 små stykker hver og fordel den over salaten - ½ clementin pr person
- Skær hellefiskskiverne i mindre stykker og fordel disse over salaten
- Rør olie og eddike sammen og hæld det over salaten
- Pisk æg sammen i en skål
- Varm olien op i en lille pande og steg en omelet. Når omeletten er kølet af, rulles den og skæres i strimler, som lægges på salaten
Hvis du laver salaten i én skål, skal du lave omeletterne af flere gange, svarende til ét æg pr gang, så de ikke bliver for tykke