Da jeg var barn, elskede jeg hakkebøffer med løg. Saucen var jeg ikke så vild med, men den var da ok. Da jeg elsker italiensk mad, tænkte jeg, at hakkebøffer og Italien måske kunne kombineres. Til saucen brugte jeg brugte nogle af de ingredienser, jeg bruger til spaghetti bolognese, men man kan jo sagtens variere sit grøntsagsvalg. Man kan, med fordel, lave dobbelt portion, så man har nem med til næste dag.
Jeg serverede mine 'italienske' hakkebøffer med ovnstegte sennepskartofler og en grøn salat med blomkål, ristede pinjekerner og æbletern
Ingredienser
til 4 personer
400 g hakket oksekød
100 g bacon
2 løg, finthakket
2 tsk finthakket hvidløg
2 porre
200 g champignon
2 røde peberfrugter
2 stilke bladselleri
1 dåse hakkede tomater
2 tsk paprika
1 tsk cayennepeber, kan udelades
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano
1 dl madfløde 8%
salt
friskkværnet sort peber
olivenolie til stegning
hakket persille til pynt
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg fint og skær porre i tynde skiver
- Rens champignon og skær dem i kvarter
- Skyl bladselleri og skær dem i skiver
- Skyl de røde peberfrugter og skær dem i strimler
- Skær bacon i små stykker
- Form fire bøffer, der er lige store, så de bliver stegt ens og drys dem med salt og friskkværnet peber
- Steg bøfferne i olie på en pande/sauterpande ved høj varme 1 minut på hver side, tag dem af panden og læg dem på en tallerken
- Steg champignon i 2 minutter ved høj varme i den samme olie, som bøfferne er stedt i
- Skru ned for varmen og tilsæt løg, hvidløg, porre, timian, oregano og cayennepeber og sauter til løgene er blevet blanke
- Tilsæt paprika, bladselleri, peberfrugt, de hakkede tomater og fløden og rør saucen sammen
- Læg bøfferne tilbage i panden sammen med saucen og steg dem ved middel varme ca 15 minutter. Tjek bøfferne efter 10 minutter så de ikke får for meget.
- Drys hakket persille over inden servering
Server med sennepsstegte kartofler samt en grøn salat med blomkål, ristede pinjekerner og æbletern. Og så lavede jeg en olie/eddike dressing med olivenolie og min hindbæreddike