Hokkaidokokos med kylling, kikærter og edamamebønner

Her hos os holder vi meget af hokkaidogræskar. Det kan bruges til et utal af retter. Det er nemt at kombinere med andre grøntsager og med krydderier, da det i sig selv har en meget mild smag. Hokkaidogræskarret er derfor velegnet i grøntsagsretter, til suppe, til mos, til at stege og til at bage. Sammen med kokosmælk er hokkaido formidabel. I den nedenstående ret, har jeg kombineret hokkaidoen med kylling, kokos og krydderier, der ofte anvendes i indiske retter samt i danske julekager.

Der er to serveringsmuligheder: hvis du synes saucen er tynd, kan du servere retten i en skål med ris ved siden af i en anden skål, eller du kan servere på en tallerken ovenpå risene (se billeder nedenfor).

Retten kan meget nemt laves til en vegetarret ved at udelade kylling og i stedet doble op på mængden af kikærter.



Ingredienser

til 4 personer

  • 4 stk kyllingebryst
  • ca. 600 g hokkaidogræskar
  • 100 g edamamebønner
  • 100 g kikærter, enten fra dåse eller tørrede, hvor du så følger anvisningen på pakken. Tørrede kikærter skal ligge i blød natten over
  • 1 mellemstort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk hakket ingefær
  • 1 spsk stødt kardemomme
  • ½ spsk stødt allehånde
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 chili, der passer til dine smagsløg
  • 1 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 5-6 limeblade
  • olivenolie til stegning af kyllingebryst

Sådan gør du

  1. Skær hokkaidogræskarret midt igennem, så er det nemmere at skrælle, da det kan ligge stille på et skærebræt. Fjern kerner (gem dem til at lave hokkaidokernesnacks) og skær hokkaidokødet i tern
  2. Skær kyllingebryst i tern
  3. Hak løg, hvidløg, chili og ingefær og sauter det i olivenolie sammen med limebladene til løgene bliver klare
  4. Tilsæt kyllingestykkerne og steg til de bliver lysebrune og tilsæt allehånde, kardemomme og gurkemeje
  5. Tilsæt hokkaidokødet og rist det med et par minutter. Tilsæt 1 dl vand og kokosmælken og lad retten simre til kylling og hokkaido er mørt
  6. Tilsæt edamamebønner og varm igennem

    Server med ris samt rosiner og cashewnødder i små skåle ved siden af og drys med frisk koriander (evt erstattet af persille) inden serveringen. Cashewnødder kan skiftes ud med mandler, der er tørristet på en pande eller med hokkaidokernesnacks.