Ribssaft

De er så smukke de små røde bær, og så smager de herligt af sol og sommer.  De er på samme tid både søde og syrlige og er perfekte små bær til at lave saft af. Det er nemt at lave sin egen ribssaft, og den er super lækker og forfriskende at nyde blandet med danskvand eller vand en varm sommerdag. Se mere om ribs her


Ingredienser

  • 1½ kg ribs, før de er pillet af stilkene
  • 2 liter vand
  • 300 g sukker

Sådan gør du

  1. Skyld ribsene og pil dem af stilkene
  2. Kom ribs og vand i en gryde, kog det op og lad det småsimre under låg i 20 minutter
  3. Si ribssaften gennem et bomuldsklæde, hæld saften i en ren gryde og tilsæt sukker
  4. Kog saften op og lad den simre i 10 minutter under låg
  5. Hæld ribssaften på rengjorte, skoldede flasker og opbevar i køleskab