Svampekarry er en lækker, cremet indisk karry, der er lavet af svampe og grønne ærter tilsat smagfulde krydderier, grøntsager og en pasta af cashewnødder og tomater. Retten er oprindeligt en grøntsagsret, men jeg har her, med stor succes, prøvet at lave den med kylling . Som grøntsagsret finder du retten her
Ingredienser
til 2 personer
- 250 g kyllingebryst
- 200 g svampe
- 100 g friske eller frosne grønne ærter
- 2 mellemstore løg
- 2 store tomater
- 1-2 chili, retten er spicy, så vurder selv, hvad der er spicy for dig
- 2 tsk hakket hvidløg
- 1 spsk hakket ingefær
- 30 g usaltede cashewnødder
- ½ tsk spidskommenfrø
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk bukkehornsfrø
- ½ tsk knust, tørret chili
- 2 tsk friskpresset limesaft
- 1-1½ dl vand
- olie til stegning + 1 spsk til at blende tomater og cashewnødder
Til servering
- 2 spsk hakket, frisk koriander
- 2 dl ris, evt kogt med 1 tsk stødt gurkemeje, for at gøre risene gule
Sådan
gør du
- Sæt cashewnødderne i blød i lunkent vand i 20 minutter og lad dem derefter løbe af i en si
- Rens svampe og skær dem i skiver
- Pil løg og hak det, hak hvidløg og ingefær og skær chili i tynde ringe
- Skær kyllingebryst i mundrette stykker
- Kom cashewnødderne, tomater, en spsk olie og lidt af vandet i en blender, og blend det hele til en jævn puré. Start med ½ dl vand og suppler, hvid du ikke synes, pureen er fugtig nok
- Varm olien op i en sauterpande eller gryde ved middelvarme og rist spidskommenfrøene heri et par sekunder uden at 'brænde' dem
- Tilsæt kyllingekødet, bland det rundt i de ristede spidskommenfrø, skru op for varmen og rist kyllingekødet, så det bliver gyldent på alle sider
- Skru ned til middelvarme og tilsæt det hakkede løg og chili og rist til løget bliver gyldent
- Tilsæt hvidløg og ingefær og rist 2 minutter under omrøring
- Tilsæt tomat og cashew pureen og rist 2 minutter under omrøring. Her kan du evt tilsætte lidt mere vand, hvis du synes, retten er for tør. Jeg kan bedst selv lide, at den er lidt fugtig og cremet, så jeg bruger i alt 1½ dl vand
- Tilsæt Garam Masala og tørret chili og kog ved medium varme i 5 minutter under omrøring
- Tilsæt svampe, ærter og gurkemeje
- Lad det hele koge under låg i 10 minutter ved medium varme - rør i det af og til
- Tilsæt til sidst bukkehornsfrø og limesaft og smag til med salt
Server med ris - evt kogt med stødt gurkemeje - eller naanbrød og drysset med frisk koriander