Hakket oksekød og ærtekarry

Almindelig hakket oksekød kan sagtens kvikkes op ved at lade sig inspirere af det indiske køkken med alle dets krydderier, som sender tankerne sydpå til Indien. Dog er de mest anvendte kødtyper i det indiske køkken nok kylling og lam. Det indiske køkken er meget velsmagende og, afhængig af om man er i nord- eller sydindien, også meget spicy. Selvom der bruges meget karry, chili, spidskommen og hvidløg, kan retterne sagtens tilpasses den enkeltes smagsløg. Farvemæssigt er det karryen, der giver en del af de indiske retter deres gule farve, evt sammen med gurkemeje, som også er en af ingredienserne i karry


Ingredienser

til 4 personer

  • ca 600 g hakket oksekød
  • 1 spsk frisk hakket ingefær
  • 3 fed hvisløg
  • chili - vælg type og mængde efter dine smagsløg - retten er spicy
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1½ tsk garam masala
  • ½ tsk chilipulver
  • ½ tsk kardemomme
  • 2 tsk karry - jeg brugte Madras Karry, som er pænt stærk
  • 4 tomater i tynde skiver
  • 1 rød peberfrugt
  • 300 g ærter, frosne eller friske
  • 1½ dl vand
  • frisk koriander til serveringen

Sådan gør du

  1. Sauter hvidløg, ingefær og frisk chili et par minutter
  2. Tilsæt karrypulver og rist det igennem
  3. Tilsæt det hakkede oksekød. Rist kødet godt igennem
  4. Tilsæt de resterende krydderier og bland disse godt med kødet
  5. Tilsæt tomater og vand, kog det op og lad retten simre i 5 minutter
  6. Tilsæt ærter og peberfrugtstykkerne og varm igennem
  7. Inden servering drysses med frisk koriander, kan erstattes af persille

Serveres med brød til - jeg brugte naanbrød. Hvis ikke du lige selv kan nå at bage, har Netto gode naanbrød

Tilbehør der passer til