Ligesom jeg holder meget af hokkaidogræskar, holder jeg også meget af butternut squash. De smager vildt godt, og de to typer grøntsager kan sagtens erstatte hinanden, så kan du ikke få den ene, kan du altid bruge den anden. Og du kan bruge dem begge til både vegetariske og til kødretter.
Bliver der fyld til rest, når du har fyldt dine butternuts, kan du fx bruge det i tacowraps evt rørt sammen med med det butternutkød, du skrabede ud af squashen - så har du en nem middagsret eller en dejlig frokost
Ingredienser
til 4 personer
- 2 stk butternut squash
- 2 spsk olie til pensling
Fyld
- 450 g hakket oksekød
- 1 løg
- 2 tsk hakket hvidløg
- 2 stk gulerod
- 2 tsk Chu Chum chili pasta (jeg køber det i Meny - se billede nedenfor)- eller Sambal-Oelek
- 1 ds tomatkoncentrat, 140 g
- 1 håndfuld frosne majs
- 1 håndfuld frosne ærter
- 15-20 oliven uden sten, afhænger af størrelsen
- 2 tsk tørret timian
- 2 spsk smuldret feta
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
- Skyl og rengør squash, flæk dem midt igennem og fjern kernerne med en ske
- Stil de halve butternut squash på bagepapir på en bageplade, pensl dem med olie og drys med salt og friskkværnet peber
- Bag butternut squashene i ca 1 time til kødet er blevet blødt. Tjek undervejs, da bagetiden afhænger af butternut squashenes størrelse
- Når squashene er klar, tages de ud, så du kan skrabe 3-4 spsk fyld ud af kødet - gem det evt til mos
Mens squashene bager, laver du fyldet
- Hak løg og hvidløg
- Skyl eller skræl gulerødder og riv dem groft
- Skær oliven i mindre stykker
- Skær feta i små stykker, eller smulder det
- Sauter løg og hvidløg til løget bliver klart
- Tilsæt det hakkede oksekød og steg dette
- Tilsæt tørret timian og tomatkoncentrat og rør det godt sammen
- Tilsæt ærter, majs og oliven og smag til med salt og friskkværnet peber
- Fyld kødet i butternut squashene og drys feta over
- Sæt squashene tilbage i ovnen og bag dem til fetaen har taget lidt farve
Server med en grøn salat, agurkesalat og evt tzatziki (passer godt pga feta og oliven samt timian i kødet)