En super nem middag. Da jeg lavede tacoådebåde med oksekødfyld for et par uger siden, lavede jeg dobbelt portion og puttede den ene portion i fryseren. Den tøede jeg op og brugte som fyld til tortillawraps. Til disse serverede jeg en lækker lun salat af portebellosvampe og stangbønner, guacamole, resten af den tacosauce jeg brugte til rullerne og lækre oliven. Så enkelt og så lækkert
Ingredienser
til 2 personer
Tacowraps
- 3 tacowraps - jeg beregner 1-1½ wrap/person
- en rest flyd fra Tacobåde med oksekødfyld
- lidt parmesan - eller anden ost, der kan smelte
- 1 glas Hot Taco Sauce (Mex og Co fra Netto, eller anden taco-eller salsasauce)- brug noget i wraps'ene og resten til serveringen
Portobellosalat
- 2 store portobellosvampe
- 3 stangbønner (de lang og flade)
- 3 fed hvidløg
- ½ tsk tørret chili
- olivenolie til stegning
Sådan gør du
Tortillawraps
- Varm ovnen op til 180 grader (varmluft)
- Smør et ovnfast fad med en lille smule olivenolie
- Læg wraps på bordet, læg fyldet i den ene halvdel af wrap'en, læg lidt taco- eller salsasauce over fyldet og rul wrap'en sammen
- Læg de sammenrullede wraps i fadet og drys med parmesan eller anden ost
- Sæt wraps'ene i ovnen i ca 25 minutter, til osten er smeltet og fyldet er blevet varmt
Portobellosalat
- Pil og hak hvidløg
- Rens og skær portobellosvampene i skiver
- Skyl og skær stangbønnerne i skiver på ca 1½ cm
- Varm olien op på en pande eller sauterpande og sauter hvidløget
- Tilsæt svampeskiver, stangbønner og tørret chili og sauter i ca 5 minutter til svampene er blevet lækre og lidt bløde. Vend det rundt hele tiden med en grydeske og tilsæt evt lidt mere olie, hvis svampene vil sætte sig fast
Server wraps'ene med portobellosalaten, guacamole samt evt andet tilbehør, der passer til (se nedenfor)